A Sandra Davolio

Senza
anagramma approssimato
né per Beatrice
né Laura
né Heloise

ma a te
solo per te

.

......

Datter af jorden
som du æltede
så du blev
din egen moder,
i nattens ild
brændte du
usikkerheden
til fasthed
leret
til den skrøbeligste hårdhed
fintfliget natten
til blændende skønhed
af stjernerne fødtes du
datter af jord

....

Broerne er et festbål.
Du afskærer præcist alle linier,
som én der er nødt
til at flygte – hvorfor ikke
tage din tilflugt til mig.

Du vil have de grå hårs frihed
endelig selvstændig
en gang for alle færdig
med kærlighedens galskab.

Du er en lille pige
og en stor kvinde,
du er fugle-let i mit favntag
flyveaske i min ånd.

Broerne er et festbål,
ved alle udfaldsveje
sidder jeg og græder.

....

Pludselig styrtregn
uden torden
en uforløst smerte

ubesvaret alt.

....

Fra alt
kan du flygte
men aldrig
fra din skygge
hver morgen vågner jeg op
på slaget
af hjertets hamrende ur
– straks
er min tanke hos dig.

Vågner op
til et kuldechok
af lys
af sjælsoprivende forår
i vårnatten – stadigt
er det vinter
stadigt
elsker jeg dig.

....

Synets gave
er dig

blind
bliver jeg af
aldrig
at se dig

....

Livets blanding af honning, øl og vin
lokkede os til

Vi blev spiddet
hver for sig
fik ikke cyankalium
som en modgift mod livet.

Nu sværmer vi
for hinanden
til vi dør,
spiddet
på hver sin nål

Endeligt nære og for altid
men på det umuliges afstand

Nu danser vi
for hinanden, drejer i dansen
viser hinanden
vingernes glans

Vi svirrer fortvivlede
med vingerne
for at lindre
hinandens brændende smerte

Sommerfugl du min elskede
jeg – kun en natsværmer
men begge har vi nålen i hjertet.

....

Til vinden af krystal
brister
og en rose åbner sig
vil jeg prøve
at ånde sagte
meget sagte

måske blomsterne af is
giver sig til at bløde
og de skarpe kanter
smelter væk

måske åbner solen
forsigtigt en rose
og natten forstummer

uden et skrig.

A Sandra Davolio

Senza
anagramma approssimato
né per Beatrice
né Laura
né Heloise

ma a te
solo per te

..........

Kćer zemlje
koju si umijesila
postavši tako
majka samoj sebi,
u vatri noći
ti pečaše
nesigurnost
u čvrstinu
glinu
u najtananiju tvrdninu
fino izbrazdanu noć
u zasljepljujuću ljepotu
od zvijezda se rodila
kćeri od zemlje.

........

Mostovi su praznične lomače
Odsijecaš precizno sve linije
kao neko primoran
da pobjegne - zašto ne bi
da pobjegneš do mene.

Imaćeš kose sijede slobodu
naposljetku samo svoja
najednom zauvijek svršena
ljubavna mahnitost.

Ti si jedna djevojčica
i velika žena
ti si ptičijelagana u mom zagrljaju
lebdeći prah u mome duhu.

Mostovi su praznične lomače
pored svih sporednih puteva
sjedim ja i plačem.

.......

Iznenada lije kiša
i bez nevremena
beznadno sijevanje
bez odgovora sav.

......

Od svega
možeš pobjeći
ali nikada
od svoje sjene
svako jutro probudim se
u udaru
sata srca udarajućeg
- istog časa
moje su misli s tobom

Probudim se
šokiran hladnoćom
svjetla
dušomornog proljeća
u noći proljetnoj – još
zima je
još
volim te.



.....

Dar vida
ti si

slijep
bivam
nikad
da te vidim

....

Miješani život od meda, piva i vina
namamio nas

Nabolo nas
svakog za sebe
ne daše nam cijankalijum
protuotrov životu.

Sad lepršamo
jedno drugom
dok ne umremo
nabodeni
svak na svojoj igli

Konačno bliski i zauvijek
ali razdvojeni Nemogućim

Plešemo sad
jedno za drugo, u plesu kružimo
da pružimo jedno drugom
krilâ sjaj.

Prhćemo očajno
s krilima
da ublažimo
jedno drugom plameni bol.

Ljetni leptir ti moja ljubavi
ja – samo noćni paunovac
ali oboma nam igla u srcu.

.....

Dok kristalni vjetar
ne pukne
i ruža dok se ne rastvori
probaću
disati tiho
jako tiho

možda cvjetovi od leda
puste svoju krv
i oštre se ivice
rastope

možda sunce otvori
brižno ružu
i noć zanijemi

bez ijednog krika